Teambuilding
Styrker relationer og samarbejde
Samarbejde og trivsel
Hos Hald HR Consulting arbejder vi med mennesker – ikke kun i rekrutteringsprocessen, men også når de skal fungere som et team. Samarbejde kommer ikke af sig selv. Det kræver tid, tillid og en ægte forståelse for hinandens forskelligheder og styrker. Vores erfaring med at matche mennesker og forstå virksomhedskultur gør os til en stærk partner, når det handler om at udvikle samarbejde, trivsel og relationer i teamet.
Teambuilding er derfor en naturlig del af vores arbejde, og er et effektivt greb til at styrke relationer og at skabe et tillidsfuldt rum for at opbygge en forståelse for hinandens adfærd og forskelligheder.
Skal vi hjælpe med at styrke dit team ?
Stærke teams starter med stærke relationer
Et godt samarbejde opstår ikke af sig selv. Det kræver, at mennesker kender hinanden, forstår hinandens forskelligheder og trækker i samme retning. Når vi hjælper virksomheder med rekruttering, ser vi igen og igen, hvor vigtig relationen er – både mellem kolleger og mellem leder og medarbejder.
Teambuilding styrker de relationer. Det giver mulighed for at skabe tillid, forstå dynamikker og sætte fælles retning. Det er især værdifuldt, når nye medarbejdere skal onboardes, eller når et eksisterende team har brug for at finde hinanden igen.
Vi arbejder med adfærd
Vi arbejder med teambuilding som et fagligt greb til at forstå og udvikle den adfærd, der præger teamets hverdag. Gennem konkrete øvelser og refleksion tydeliggør vi samarbejdsform, kommunikation og forventninger – og viser både styrker og områder, der med fordel kan justeres.
Vores arbejde er værdibaseret, hvilket betyder, at vi tager udgangspunkt i de mennesker, der skal samarbejde, og i den kultur og de værdier, der allerede findes i virksomheden.
Vi skaber rum for ærlige dialoger, hvor teamet kan tale om det, der fungerer, og det, der spænder ben. Det giver en fælles forståelse af, hvad god adfærd er i netop deres hverdag. Øvelserne står aldrig alene – de bruges til at gøre mønstre synlige og til at omsætte refleksioner til konkrete handlinger.
Når teambuilding giver mening for forretningen
Hos Hald HR Consulting tror vi ikke på hurtige fixes. Vi tror på relationer, udvikling og ordentlighed. Derfor tilbyder vi teambuilding, når det giver værdi – ikke bare på dagen, men også på den lange bane.
Skal vi styrke samarbejdet i jeres virksomhed?






























