Miljøkonsulent til spændende opgaver i det åbne land
25. februar 2026
Vil du arbejde med aktuelle miljø- og landbrugsrelaterede problemstillinger og være tæt på både lodsejere, politik og praksis?


Patriotisk Selskab søger en erfaren og engageret miljøkonsulent, der har lyst til at arbejde med komplekse miljøsager og tværfaglige opgaver – ikke mindst i relation til grøn trepart.
Om stillingen
Som miljøkonsulent bliver du en del af et bredt konsulentmiljø med mange faglige snitflader. Du vil især samarbejde tæt med vores øvrige miljø- og planteavlskonsulenter, men også med kolleger inden for jura og økonomi. Vi arbejder gerne på tværs af traditionelle fagskel for at sikre en helhedsorienteret rådgivning til vores medlemmer og kunder.
Opgaverne vil bl.a. omfatte:
- Opgaver inden for vandmiljø, herunder høringssvar
- Tilskuds- og støttesager
- Klagesager vedrørende landbrugs- og miljøforhold
- Sager vedr. planloven og husdyrbrugsloven i bred forstand
- Klima og bæredygtighed
- §3-sager og andre natur- og miljøsager
- Samarbejde om forpagtningsaftaler og miljøaftaler
- Opgaver affødt af Grøn Trepart
Der vil være god mulighed for at præge både opgaveportefølje og udviklingen af dit fagområde.
Om dig
Din uddannelsesbaggrund er mindre afgørende – det vigtigste er din erfaring. Du kan f.eks. være uddannet cand.jur., cand.merc.jur., cand.scient., cand.agro. eller have en anden relevant baggrund.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har solid erfaring med miljø- og/eller landbrugsrelaterede sager
- Trives i en opsøgende og udadvendt rolle med tæt kundekontakt
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne sager
- Har gode samarbejdsevner og lyst til tværfagligt arbejde
- Er struktureret og kan bevare overblikket i en travl hverdag
Vi tilbyder
Som medarbejder hos Patriotisk Selskab vil du opleve, at vi vægter høj faglighed, godt kollegaskab og personlige udviklingsmuligheder højt. Vi investerer gerne i den enkeltes udvikling, scorer højt i trivselsundersøgelser og har bl.a. en aktiv personaleforening og kunstforening.
Derudover kan du se frem til:
- En varieret og fagligt udfordrende stilling med stor samfundsmæssig relevans
- Et stærkt tværfagligt miljø og tæt samarbejde med kolleger
- Fleksibilitet og mulighed for at forme din egen stilling
- Gode muligheder for faglig udvikling og indflydelse
- En sund balance mellem arbejdsliv og privatliv, herunder fleksordning
Arbejdssted er Odense, med mulighed for at arbejde hjemmefra efter nærmere aftale.
Er du interesseret?
Hald HR Consulting står for denne rekruttering, så tag endelig fat i Rekrutteringspartner Gitte Hald på telefon + 45 3070 9032 eller Ken Riis Ingerslev på +45 2683 6521, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Vi afholder samtaler løbende så opload dit CV og evt. motiveret ansøgning via “Søg stillingen” hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!




