B. Braun Medical vækster og søger til nyoprettet stilling en Produktspecialist indenfor IV medicin og administration af medicin i Elastomeriske pumper
Vil du gøre en forskel for patienter og reducere arbejdsbyrden for sundhedspersonalet? Brænder du for at arbejde i en bæredygtig virksomhed? Vil du med på holdet af stærke produktspecialister, hvor I sammen skal drive salget af B. Braun Medicals unikke produkter? Og kan du lide at arbejde selvstændigt og motiveres af at skabe stærke relationer til dine kunder? Så er her en spændende mulighed !
Stillingen er i Jylland og evt. på Fyn.
B. Braun Medical
B. Braun Medical A/S er det danske datterselskab af B. Braun Melsungen AG i Tyskland. Virksomheden er 180 år gammel og har 62.000 ansatte på verdensplan og en omsætning på 7 mia. euro. Virksomheden har gennem innovation udviklet sig multinationalt og har opnået en stærk markedsposition indenfor sundhedspleje. B. Braun tilbyder et bredt udvalg af produkter og serviceydelser, sætter høje standarder og omsætter kontinuerligt ny viden til innovative produkter og serviceydelser. Det danske kontor ligger på Frederiksberg og har 38 ansatte.
Vores portefølje vokser konstant med effektive medicinske plejeløsninger, så vi er i stand til at yde et betydeligt bidrag til beskyttelse og forbedring af menneskers sundhed. Produktserien hos B. Braun består i alt af mere end 5.000 forskellige produkter. Ved at tilbyde supplerende services, rådgivning og udvikling er B. Braun en systemleverandør, som udvikler den bedste løsning til patienter i tæt partnerskab med vores kunder.
Kan du drive og udvikle salget til sygehussektoren, og kan du lide at undervise?
B. Braun Medical A/S udvider sin indsats indenfor sikker infusion gennem klar-til-brug IV-medicin og Elastomeriske pumper. Produkterne er kvalitetsprodukter, og der er mulighed for at skabe løsninger tilpasset hospitalernes behov
Jobbet
Til daglig bliver du en del af vores samlet gruppe af produktspecialister med ansvar for eget område indenfor Farma.
Som produktspecialist indenfor Farma, bliver du et vigtigt omdrejningspunkt, i hele salgsprocessen. Du får et selvstændigt job, hvor du i tæt samarbejde med resten af Teamet udarbejder lancerings- og salgsplaner samt indsatsområder for Jylland.
Din produktportefølje består af:
- Duplex to-kammer system til lukket blanding, næsten klar-til-brug lægemidler.
- Ecoflac plus, klar-til-brug lægemidler. Denne beholder har gjort B. Braun til pionerer inden for semi-regide beholdere og brugsklare lægemidler
- Easypump II, Elastomeriske pumpe, som reducerer arbejdsbyrden for sundhedspersonale, giver sikre og fleksible terapimuligheder og er velegnet til både hospitals- og hjemmebrug
Du er den udførende kraft og skal trives med at være på landevejen. Du skal trives med stor berøringsflade da du skal påvirke alle typer influenter så som; farmaceuter, sygeplejersker, læger, indkøbere og beslutningstagere. Derudover skal du være nysgerrig og på forkant med udviklingen.
Salgsaktiviteterne varierer fra region til region afhængigt af, hvor i salgsprocessen produkterne befinder sig. Det er derfor vigtigt, at det er naturligt for dig at arbejde med flere produkter parallelt. Der er ikke nogen specielle krav til, hvor i landet du bor, men det er en geografisk fordel hvis du bor i Midt- eller Østjylland. Det forventes, at du er ude at besøge kunder 4 dage og har 1 administrativ arbejdsdag om ugen.
Vi arbejder med en høj grad af frihed under ansvar, hvor vi alle har ansvar for og indflydelse på vores egen dagligdag. Dit ansvar spænder fra markeds- og salgsplaner, etablering af relationer, opfølgning til implementering og undervisning af brugere. Du planlægger selv din hverdag, hvilket stiller store krav til din selvstændighed og disciplin. Du refererer til Business Unit Manager, Marian Egebirk.
Hvem er du
Som person har du et højt drive, du trives med variation og evner at have mange bolde i luften. Du har en vindermentalitet, positiv over for forandringer og er fleksibel, løsningsorienteret og struktureret. Du kan lide at have kontakten med beslutningstagere og influenter, og trives med at udbygge relationerne og sammen med kunden finde den bedste løsning. Du er i stand til at sætte dig op til møder med meget varieret agenda og føre en dialog på et højt fagligt niveau.
Du er en dygtig kommunikator og argumenterer naturligt og målrettet overfor de personer, du samarbejder med.
Du er relations skabende og er en god formidler, da der er en del undervisning i jobbet.
Din erfaring
Du har højst sandsynligt nogle års erfaring som Farmakonom, Lægemiddelkonsulent informationsfarmaceut, klinisk farmaceut eller sygeplejerske, eller på anden vis er vant til at begå dig professionelt på hospitaler og sygehusapoteker.
Det er en fordel hvis du har erfaring med salg, men det er ikke et krav.
Du arbejder struktureret, er fleksibel, udadvendt og har et højt drive. Du taler og forstår engelsk og er naturligvis daglig bruger af MS office-pakken. Dit daglige fokus vil være hospitaler og sygehusapoteker i Jylland.
Det forventes, at du kan arbejde ud fra din hjemmeadresse og derfor er selvmotiverende og en god planlægger.
Jobbet indebærer ca. 20 rejsedage årligt.
Vi klæder dig godt på
VI står klar med en grundig og spændende introduktionsplan, så du bliver klædt på til opgaven. Introduktion og uddannelse foregår dels i udlandet og dels på kontoret på Frederiksberg.
B. Braun Medical tilbyder
Et spændende og udfordrende job i en virksomhed med en stærk kultur. Hvis du har mod på et job med stor frihedsgrad og mulighed for selv at planlægge din arbejdsdag, er dette en unik mulighed for dig.
Vi tilbyder dig et rart sted at være, hvor du altid kan få hjælp og hvor vi har høje forventninger til hinanden. Du ser ind i en hverdag omgivet af dygtige og inspirerende kollegaer, hvor der er højt til loftet, godt humør og stort ansvar til den enkelte.
Du tilbydes en attraktiv fast løn-pakke inkl. pension med sundhedsforsikring, firmabil, telefon samt mulighed for bonus.
Læs mere om B. Braun Medical her: www.bbraun.dk/da
Vil du vide mere?
Hald HR Consulting varetager rekrutteringsprocessen, og ansøgninger vil blive læst løbende. Skynd dig derfor at sende dit CV og evt. ansøgning, da vi indkalder løbende til samtaler.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringspartner Gitte Hald på telefon 3070 9032 eller Louise Buur på 2488 8597
Sådan søger du stillingen
Søg stillingen via linket hvor du også kan uploade dit CV og ansøgning.
Vi glæder os til at høre fra dig!