Rekruttering til Life Science
Specialiseret rekruttering af ledere og specialister til Medical Devices, Pharma og Biotech
Rekruttering med indsigt i mennesker, marked og forretning
Rekruttering i Life Science bygger på forståelse for branchen, markedet og de kompetencer, der skaber værdi. Samtidig kræver den indsigt i kandidatmarkedet og de forhold, der motiverer de rette kandidater til at skifte job.
Hos Hald HR Consulting hjælper vi virksomheder inden for Medical Devices, Pharma og Biotech med at rekruttere ledere og specialister. Vi kombinerer branchekendskab med indsigt i mennesker, marked og forretning, så I får et stærkere beslutningsgrundlag for jeres næste ansættelse.
Book en uforpligtende sparring
Vi har blandt andet samarbejdet med
Kendskab til Life Science
Medical Devices, Pharma og Biotech har mange fællestræk, men salgsprocesser, kundegrupper og beslutningsveje er forskellige. Det stiller forskellige krav til både kompetencer, erfaring og de personlige drivkræfter, der skaber resultater.
Nogle roller handler om at skabe nye kunderelationer, mens andre bygger på udvikling af eksisterende samarbejder. Nogle salgsprocesser er korte, mens andre strækker sig over måneder og involverer mange beslutningstagere. Derfor motiveres kandidater også af forskellige typer opgaver og arbejdsvilkår.
Branchekendskab handler derfor om mere end produkter og virksomheder. Det handler om at forstå den virkelighed, kandidaten skal lykkes i.
Markedsindsigt
En vellykket rekruttering bygger på et indgående kendskab til markedet.
Hvem er konkurrenterne? Hvor findes de kandidater, der matcher rollen? Hvilke virksomheder udvikler de kompetencer, I søger? Og hvad skal der til, før de overhovedet overvejer et jobskifte?
Den indsigt gør det muligt at udfordre kravprofilen, målrette searchen og rådgive om, hvor mulighederne er størst. Samtidig får I et realistisk billede af kandidatmarkedet, så forventninger, strategi og rekrutteringsproces hænger sammen fra starten.
Gennem dialog med både virksomheder og kandidater følger vi markedet tæt. Den viden omsætter vi til et stærkere beslutningsgrundlag, så I kan træffe den rigtige ansættelsesbeslutning.
Fra klinisk til kommerciel rolle
Flere kliniske profiler ønsker at tage skridtet ind i en kommerciel rolle. Den kliniske erfaring er et stærkt fundament, men at være en dygtig kliniker er ikke nødvendigvis det samme som at trives i en kommerciel rolle. Det stiller andre krav til motivation, arbejdsform og ansvar.
Mange af de kandidater, vi møder i Life Science, er meget dedikerede og fagligt engagerede. Ønsket om fortsat at gøre en forskel for patienterne fylder meget – også når de forlader klinikken. De skal kunne stå inde for de produkter og løsninger, de repræsenterer, og opleve, at de skaber reel værdi for både patienterne og de sundhedsprofessionelle, der bruger dem.
Samtidig skal kandidaten trives med at skabe relationer, arbejde struktureret med salgsaktiviteter og have fokus på både kundens behov og de forretningsmæssige mål. Derfor er det vigtigt at afdække, om kandidaten reelt motiveres af den kommercielle rolle – også når salg og resultater bliver en del af hverdagen.
Hos Hald HR Consulting har vi selv haft kommercielle lederroller gennem hele vores arbejdsliv. Det giver os erfaringen til at vurdere, om kandidaten har de rette forudsætninger for at trives og lykkes i rollen – både fagligt, personligt og kommercielt.
Book en uforpligtende sparring
Vores rekrutteringsproces
Vores rekrutteringsproces følger en tydelig og struktureret tidslinje, så I hele tiden ved, hvor vi er i forløbet. Processen bygger på klare milepæle – fra opstartsmøde og search til interview, præsentation af kandidater og opfølgning efter ansættelse. Tidslinjen giver jer fuld gennemsigtighed og sikrer, at vi kommer i mål på en ordentlig og effektiv måde.







