Product Manager – Surgical Asset & Supply Management (SGM)

10. august 2026

Vil du stå i spidsen for et af B. Brauns mest strategiske forretningsområder i Danmark, hvor du skaber værdi for danske hospitaler og samarbejder tæt med fagligt stærke kolleger i både Danmark og den globale organisation? Så er du måske vores nye Product Manager.

Stilling Braun Medical

Hos B. Braun får du en rolle, hvor Product Management, Business Development, projektsalg og strategisk markedsudvikling er centrale elementer i rollen. Du bliver ansvarlig for at udvikle og styrke B. Brauns Surgical Asset & Supply Management-forretning (SGM) i Danmark og bliver en central sparringspartner for både kunder, 2 fagligt stærke og selvkørende Product Specialister og den globale organisation i Tuttlingen.

Det er en rolle til dig, der motiveres af at udvikle forretning, skabe stærke relationer og drive komplekse projekter, og som trives i et internationalt miljø, hvor samarbejde er en forudsætning for succes.

Om B. Braun

B. Braun er en af verdens førende leverandører af medicotekniske produkter, serviceydelser og løsninger til sundhedsvæsenet. Gennem mere end 180 år har virksomheden arbejdet ud fra filosofien “Sharing Expertise”, hvor tæt samarbejde med kunder og kolleger er fundamentet for at udvikle bedre løsninger til gavn for patienter og sundhedspersonale.

Du bliver en del af Aesculap-divisionen og får en vigtig rolle i udviklingen af Surgical Asset & Supply Management i Danmark.

Om rollen

Som Product Manager får du ansvaret for at udvikle og styrke B. Brauns Surgical Asset & Supply Management (SGM)-forretning i Danmark. Rollen kombinerer Product Management, Business Development, projektsalg og Key Account Management med ansvaret for at skabe vækst og udvikle markedet.

Du bliver det faglige omdrejningspunkt for SGM-området og arbejder tæt sammen med Product Specialists, Business Unit Manager og den globale organisation i Tuttlingen.

Samtidig får du ansvaret for dit eget salgsdistrikt i Region Hovedstaden, hvor du udvikler eksisterende kunder, driver nye projekter og udbud samt bidrager til den fortsatte udvikling af SGM-forretningen.

Dine ansvarsområder

Som Product Manager får du et bredt ansvarsområde, hvor du blandt andet for ansvar for:

  • Udvikle og eksekvere den danske strategi for SGM
  • Opnåelse af de aftalte salgs- og vækstmål inden for SGM.
  • Identificere nye markedsmuligheder og skabe vækst
  • Drive komplekse kunde- og implementeringsprojekter
  • Udvikle langsigtede relationer til hospitaler og centrale beslutningstagere
  • Udarbejde business cases, værdianalyser og kommercielle oplæg
  • Faglig sparring og støtte af vores 2 fagligt stærke og selvkørende Product Specialists
  • Sikre pipelineudvikling og projektmodning i Salesforce
  • Samarbejde tæt med Global Product Management i Tuttlingen omkring strategi, forecast og produktudvikling.

Produktområdet

SGM er langt mere end en traditionel produktportefølje. Området kombinerer kirurgiske instrumenter, instrumentcontainere, sterilteknologi og digitale service- og procesløsninger, der hjælper hospitalerne med at optimere arbejdsgange, øge patientsikkerheden og skabe en mere bæredygtig drift.

B. Braun har opbygget en stærk markedsposition inden for området og tilbyder en samlet løsning, som ingen andre aktører på markedet matcher. Det betyder, at du kommer til at arbejde med en portefølje, der allerede er anerkendt hos kunderne og giver et stærkt fundament for at udvikle både eksisterende samarbejder og nye projekter.

Produktkendskab kan opbygges gennem onboarding. Det vigtigste er derfor ikke, at du kender alle løsningerne på forhånd, men at du motiveres af at udvikle et stærkt forretningsområde og skabe værdi for kunderne.

Hvem er du?

Du kommer måske fra medicoindustrien. Måske fra en anden branche med komplekst løsningssalg og mange interessenter.

Det vigtigste er, at du har dokumenteret erfaring med at udvikle forretning og skabe resultater gennem relationer.

Du lykkes bedst i rollen, hvis du har et højt drive, tager ansvar og motiveres af at udvikle både forretningen og menneskerne omkring dig. Hos B. Braun er samarbejde, engagement og videndeling en naturlig del af hverdagen.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med Product Management, Business Development, Key Account Management eller strategisk salg af komplekse løsninger
  • Trives med at drive projekter og samarbejde med mange interessenter – både nationalt og internationalt
  • Motiveres af at udvikle mennesker, dele viden og bidrage til et stærkt fagligt fællesskab
  • Arbejder struktureret, tager ansvar og følger dine opgaver til dørs
  • Har et højt drive, en positiv tilgang og motiveres af at skabe resultater sammen med andre
  • Trives i en kultur, hvor samarbejde, videndeling og ansvarlighed vægtes højt.

Erfaring fra hospitaler eller medicoindustrien er en fordel, men ikke en forudsætning. Har du den rette kommercielle profil og lysten til at lære området at kende, får du en grundig onboarding.

Hvad gør rollen attraktiv?

SGM er et strategisk satsningsområde for B. Braun med stor opmærksomhed fra den globale organisation. Du overtager ansvaret for en veletableret forretning med en stærk markedsposition og en portefølje af produkter, services og digitale løsninger, som differentierer B. Braun i markedet.

Samtidig bliver du en del af en kultur præget af ansvarlighed, høj faglighed og et fælles ønske om hele tiden at udvikle både forretningen og hinanden.

Er du interesseret?

Hald HR Consulting står for denne rekruttering, så tag endelig fat i Rekrutteringspartner Gitte Hald på telefon + 45 3070 9032 eller Ken Riis Ingerslev på +45 2683 6521, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet. Vi opfordrer derfor til, at du uploader dit motiveret CV på dansk hurtigst muligt via ”søg stillingen”.