Konsulent til erhvervsjuridisk rådgivning
28. januar 2026
Vil du arbejde med erhvervsjuridisk rådgivning tæt på kunderne – og være en del af et fagligt stærkt hus med lange relationer, høj faglighed og en sund balance mellem arbejdstid- og familie?


Hos Patriotisk Selskab søger vi en konsulent til vores erhvervsjuridiske område. Stillingen er nyoprettet i forbindelse med pensionering og intern justering, og du får derfor mulighed for at blive en central del af udviklingen af vores juridiske rådgivning.
Om Patriotisk Selskab
Patriotisk Selskab er en medlemsbaseret rådgivningsvirksomhed for professionelle jordbrug med mere end 200 års historie. Vi rådgiver lodsejere og andre erhvervsdrivende om bla. jura, økonomi, planteavl, miljø og forretningsudvikling.
Vores rådgivning bygger på høj faglighed, ordentlighed og et tæt kendskab til medlemmernes virkelighed. Vi arbejder tværfagligt og helhedsorienteret med fokus på langsigtede samarbejder, der skaber værdi for vores medlemmer og kunder.
Vi har base i Odense og beskæftiger godt 90 medarbejdere på tværs af fagområder.
Stillingen
Som konsulent i erhvervsjura bliver du en del af afdelingen Jura, Miljø og Husdyr, hvor du arbejder tæt sammen med både juridiske kolleger og konsulenter inden for økonomi, planteavl og miljø.
Rollen er udadvendt og relationsskabende. Du rådgiver medlemmer og virksomheder om erhvervsjuridiske problemstillinger, hvor jura, økonomi og drift ofte hænger tæt sammen. Opgaverne udspringer primært af vores eksisterende medlemsbase, men stillingen rummer også mulighed for at bidrage til udvikling af ny forretning over tid.
Dine primære opgaver vil bl.a. være
- Selskabsretlig rådgivning
- Virksomhedsoverdragelser, herunder kapitalandele og driftsrelaterede forhold
- Udarbejdelse og vurdering af kontrakter og samarbejdsaftaler
- Konfliktløsning og forligsarbejde (uden retssagsførelse)
- Rådgivning inden for insolvensret
- Løbende dialog og sparring med medlemmer og kolleger
- Deltagelse i kundemøder – både interne og eksterne
Hvem er du
Vi forestiller os, at du er uddannet cand.jur., cand.merc.jur. eller advokat og har solid erfaring med erhvervsjura. Du er vant til at arbejde selvstændigt med sager og kunderelationer og har en god økonomisk forståelse.
Du trives i en rådgiverrolle med tæt kundekontakt og har lyst til at bidrage aktivt til udviklingen af forretningsområdet i samarbejde med dine kolleger. Erfaring fra landbruget er ikke et krav.
Personligt lægger vi vægt på, at du
- er udadvendt, nysgerrig og god til at opbygge relationer
- trives i et tværfagligt miljø og samarbejder naturligt på tværs
- tager ansvar og har mod på at forme din rolle
- arbejder struktureret og kan håndtere flere opgaver ad gangen
- har en pragmatisk tilgang og kan balancere faglighed og kommercielle rammer
Kendskab til miljø- og planlovgivning kan være en fordel.
Du kan se frem til
- Et fagligt stærkt miljø med erfarne og engagerede kolleger
- Stor tillid og frihed under ansvar
- Tæt kontakt til kunderne og mulighed for at følge sagerne hele vejen
- Balance mellem arbejdsliv og privatliv, herunder fleksordning
- En organisation præget af ordentlighed, loyalitet og lange relationer
Arbejdssted er Odense, med mulighed for at arbejde hjemmefra efter nærmere aftale.
Er du interesseret?
Hald HR Consulting står for denne rekruttering, så tag endelig fat i Rekrutteringspartner Gitte Hald på telefon + 45 30 70 90 32 eller Ken Riis Ingerslev på +45 2683 6521, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Vi afholder samtaler løbende så opload dit CV og evt. motiveret ansøgning via “Søg stillingen” hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!





