Til dig der tvivler – du er nok, præcis som du er!!!

I lørdags blev jeg ramt. På den der stille måde, hvor noget sætter sig i hjertet og bliver siddende.
Jeg havde en snak med min træner. En kvinde jeg ser op til – ikke bare for hendes faglighed, men for den hun er som menneske. I lørdags delte hun noget sårbart. Hun har været udsat for #voksenmobning. Og det har sat sine spor.
Hun tror ikke rigtigt på sig selv længere. Hun tvivler på sin værdi…på om hun er god nok.
Og jeg mærkede det – helt ind i kroppen. For jeg kender den følelse. Det tror jeg vi alle gør. At tvivle. At føle sig forkert. At miste forbindelsen til sit eget værd.
Det slog mig, hvor lidt der nogle gange skal til for at rykke ved et menneskes selvbillede. Et blik. En kold kommentar. En tavshed. Eller bare dét at blive overset.
Men det slog mig også, hvor meget #nærvær kan gøre.
Ikke som en løsning. Ikke som et råd. Men bare det at være der. At turde stå stille med et andet menneskes usikkerhed og tvivl – uden at ville fikse det. Det er her, vi viser #empati. Det er her, vi skaber #mentalsundhed – sammen.
Jeg læste for nylig et indlæg om nærvær i relationer. Og det landede så fint i mig. For det ER i nærværet vi møder hinanden. Ikke i de store ord eller de smarte løsninger – men i det forstående blik, den ægte lytning, den stille accept.
Det bekræftede min træner mig i i lørdags. Uden at hun vidste det.
Så i dag sender jeg kærlighed til hende – og til alle dem, der har glemt hvor meget de er værd.
Og til dig, der læser med, så husk, du behøver ikke altid sige det rigtige. Du skal bare være der. Det er ofte mere end nok.
Og til dig som voksenmobber – skam dig !!!
Hvornår har du sidst mærket, at du gjorde en forskel for et andet menneske?
Hvad gjorde du – og hvordan føltes det?
#MentalHealth #PersonalDevelopment #nærvær #menneskelighed #voksenmobning #mentalsundhed #lytterdu