Viessmann søger Intern tekniker

23. januar 2026

Har du en solid teknisk forståelse for varmeanlæg og et godt kendskab til varmepumper og gaskedler? Og er du drevet af nysgerrighed og lysten til at lære nyt? Så er det måske dig, vi leder efter.

Viessmann ligger i Hedehusene og er en velrenommeret tysk virksomhed kendt for innovative og driftssikre varmeprodukter. Vi befinder os i en spændende og hastig udvikling som en af de førende producenter i energiomstillingen, og vi udvider derfor vores danske team.

Om jobbet

Som intern tekniker bliver du en del af vores kompetente supportteam, der hjælper vores installatørkunder med teknisk rådgivning og fejlfinding. Du vil arbejde tæt sammen med både kolleger og eksterne partnere, og vil få mulighed for at dykke dybt ned i den nyeste teknologi indenfor varme- og energiløsninger.

Vi søger dig, som:

  • Har teknisk erfaring med varmeanlæg
  • Har kendskab til varmepumper og/eller gaskedler
  • Måske VVS- eller el-uddannet
  • Er nysgerrig, lærevillig og motiveret af at forstå, hvordan tingene virker
  • Trives i et team, der sætter faglighed og samarbejde højt

Din tilgang til arbejdet

Som person trives du i en rolle, hvor problemløsning, struktur og samarbejde er i centrum. Du vil passe godt ind hos os, hvis du:

  • Er nysgerrig og motiveret af at forstå, hvordan tingene fungerer
  • kommunikerer klart og ordentligt – også i pressede situationer
  • Følger sagerne til dørs og har styr på dine opgaver
  • Kan løfte i flok og gerne deler viden med andre
  • Trives i mindre teams hvor vi står skulder mod skulder

Vi tilbyder:

  • En hverdag i en international virksomhed med stærke værdier
  • Grundig oplæring og løbende kompetenceudvikling
  • Gode kolleger og et fagligt miljø med højt engagement
  • Muligheden for at arbejde med førende produkter og teknologier inden for fremtidssikret varme
  • Fejlfinding via digitalt system

Lyder det som noget for dig?

Hald HR Consulting står for denne rekruttering, så tag endelig fat i Rekrutteringspartner Gitte Hald på telefon + 45 30 70 90 32 eller Ken Riis Ingerslev på +45 2683 6521, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Vi afholder samtaler løbende og opfordrer dig til at sende dit CV via “Søg stillingen” nedenfor. Vi forventer at have en aftale på plads inden udgangen af februar, så ansøg gerne hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere om Viessmann ApS